Nye veje i grammatikundervisningen
Der er potentiale i at arbejde undersøgende, dialogisk og eksperimenterende med grammatik. Udgangspunktet er de tekster, eleverne læser og skriver i og uden for skolen, og de opdagelser om sproglige valg i forskellige kommunikationssituationer, som eleverne hjælpes til at se, forstå og gøre brug af. Glæd dig til tre timer fyldt med gode ideer til, hvordan du kan arbejde undersøgende med grammatik.
Praktisk information
Dato
Mandag d. 25. september 2023Kl. 13.00 - 16.00
Sted
Tilmeldingsfrist
Tilmeldingsfristen er overskredet
Pris
895,00 kr.
Kursusbeskrivelse
Hvordan kan du udvikle en undersøgende grammatikundervisning i 6.-9.
klasse? På tre timer får du viden og ideer til, hvordan du kan:
• Planlægge og gennemføre en undersøgende grammatikundervisning.
• Integrere de tekster, som du læser og skriver med eleverne i grammatikundervisningen.
• Styrke og udvikle elevernes sprog om sproget.
• Støtte eleverne i deres staveudvikling gennem en undersøgende, dialogisk
og eksperimenterende grammatikdidaktik.
Du får indsigt i didaktikken bag undersøgende grammatikundervisning.
Du får ideer til, hvordan du kan styrke elevernes sproglige udvikling gennem
en grammatikundervisning, der foregår i samspil med de tekster, eleverne
læser og skriver.
Du får ideer til opgaver, der styrker sammenhængen mellem undersøgende
grammatikundervisning og situeret fremstilling.
Målgruppe
Undervisere i dansk 6.-9. klasse samt andre interesserede
Underviser
Anette Vestergaard Søberg
Kursusnummer
CFU-B23026