Genveje


Aleris-Hamlet Hospital

På Aleris-Hamlet gør vi en forskel hver dag ved at give hvert enkelt patient behandling, pleje, omsorg og viljen til et bedre og sundere liv.


Aleris-Hamlet er Danmarks største, landsdækkende privathospital. Vi udfører mere end 15.000 operationer og behandlinger om året.

 
Et nyt stærkt brand - Aleris-Hamlet Hospitaler

I juli 2011 opkøbte en af Nordens største sundhedskoncerner, Aleris, Privathospitalet Hamlet, som på det tidspunkt var langt den største spiller på det danske marked med tre store hospitaler i hhv. Købehavn og Aarhus.
Aleris, som i forvejen havde fire hospitaler i hhv. Aalborg, Aarhus, Esbjerg og Herning samt en mindre klinik i Hørsholm blev dermed Danmarks absolut førende landsdækkende privathospitalskæde.

Den nye hospitalskæde kom til at hedde Aleris-Hamlet Hospitaler. Det symboliserer, at vi tager det bedste fra begge organisationer og fører videre i et nyt og spændende samarbejde. Vi bærer Hamlets stærke brand videre samtidig med, at vi bygger videre på det stærke brand, som Aleris har i resten af Norden.

Aleris er kendt som en af Nordens førende aktører inden for sundhed og pleje med aktiviteter i Sverige, Norge og Danmark. Aleris beskæftiger 7.500 medarbejdere i Norden og opererer inden for fire områder - sundhed, medicinsk diagnostik, ældrepleje og mental sundhed.

I de bedste hænder
Her hjælper nogle af landets bedste speciallæger og sygeplejersker dig med at blive hurtigt rask og genvinde din livskvalitet. De giver dig et trygt og effektivt behandlingsforløb. Vi lægger vægt på den tætte og personlige dialog og møder dig med respekt, indlevelse og omsorg.

Den højeste faglighed
Aleris-Hamlet bygger på specialister inden for mere end 30 specialer. De arbejder sammen om at stille din diagnose og finde den optimale behandling til dig. Vores speciallæger kender til den nyeste viden inden for netop deres område og behandler udelukkende efter de højeste nationale og internationale standarder.

Læs mere om Aleris-Hamlet Hospital

Præsentation af kliniske undervisningssteder