Gå til indhold
Søg

Samarbejde KP og meduddannere

Region Hovedstaden og dens institutioner og kommuner har sammen med Københavns Professionshøjskole og UC Diakonissestiftelsen den fælles forpligtigelse og interesse at sikre høj kvalitet af den kliniske undervisning af sygeplejestuderende, der varetages i region og kommuner – med henblik på at uddanne dygtige sygeplejersker til klinisk praksis.

Samarbejdet pågår i forskellige formaliserede samarbejdsfora.

Der er ingen filer at vise lige nu. Siden bliver opdateret løbende.

Klinisk uddannelsesråd

Formålet med møderne er at vidensdele og erfaringsudveksle om kliniske undervisning i samarbejdet mellem Københavns Professionshøjskole, UC Diakonissestiftelsen og kliniske samarbejdspartnere.

Næste møde i Klinisk uddannelsesråd afholdes den 7. december 2026 kl. 9-12 på KP Campus Nørrebro (Tagensvej 86).

Dialogmøder om klinisk undervisning

I 2026 afholdes Dialogmødet den 18. nov. kl. 8.30-15.00.

Der afholdes Dialogmøde én gang om året. Her mødes kliniske vejledere og andre med ansvar for klinisk undervisning fra både primær sundhedstjeneste, somatik og psykiatri med undervisere og uddannelsesledere fra uddannelsesinstitutionen.

Formålet med dialogmøderne er at sikre erfaringsudveksling og samarbejde mellem kliniske vejledere, klinisk uddannelsesansvarlige, adjunkter/lektorer, koordinatorer samt uddannelsesledere om den kliniske undervisning på Sygeplejerskeuddannelsen.

Deltagere er kliniske vejledere, undervisere fra UC Diakonissen og KP samt uddannelsesansvarlige og -konsulenter og andre med ansvar for klinisk undervisning.

Materialer fra Dialogmøder

Temadag for undervisere og kliniske samarbejdspartnere

Hvert forår inviterer sygeplejerskeuddannelsen undervisere fra uddannelsen og kliniske samarbejdspartnere til en temadag fyldt med spændende oplæg og diskussioner. Nedenfor finder du materialer fra de seneste temadage.

Næste temadag afholdes i 2027 på Campus Nørrebro. Dato følger. 

Ved spørgsmål kontakt Christine Lytken – chly@kp.dk

Årshjul for klinisk samarbejde

At være klinisk undervisningssted for sygeplejestuderende

Kriterier for godkendelse af kliniske undervisningssteder

Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, som af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Det kliniske uddannelsessted er ansvarlig for, at der foreligger en redegørelse for, hvordan de studerendes evalueringer af den kliniske undervisning indgår i en fortsat kvalitetsudvikling.

For at et klinisk undervisningssted kan godkendes, skal der udarbejdes et grundlag for godkendelse af, at det pågældende kliniske undervisningssted tilbyder klinisk undervisning på konkrete semestre.

Det er en forudsætning for godkendelse, at der er tilknyttet kliniske vejledere, der er sygeplejersker og som har pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse. De kliniske vejledere forestår og har ansvaret for den kontinuerlige daglige kliniske undervisning og vejledning af studerende på et godkendt klinisk undervisningssted.

Det er en forudsætning, at der på det kliniske undervisningssted er afsat ressourcer til den kliniske undervisning og vejledning.

Godkendelse af et klinisk undervisningssted gælder for tre år. Godkendelsen er skriftlig.
En godkendelse kan undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene.

Hvis der i godkendelsesperioden sker ændringer, som får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, orienterer det kliniske undervisningssted snarest uddannelsesinstitutionen.

Kontakt klinisk koordinator Charlotte Bjørn for mere information og ansøgning til at godkendes som klinisk undervisningssted.